Østjysk stortalent kommer til Hadsten

23-årige Asbjørn Hellemose fra World Tour holdet Trek-Serafedo kommer til Hadsten Gade Grand Prix Torsdag d. 11. august, for at kører mod bl.a. Riwal Cycling, Coloquick, Restaurant Suri – Carl Ras og OL-guldvinder fra 2021 Michael Mørkøv.

Det unge talent er opvokset i Galten, og har en fortid i Hammel Cykle Klub og derfor er det også med et lokalt snit, når Asbjørn deltager i det der af mange betegnes som “Verdens Hårdeste Gadeløb”.

Asbjørn Hellemose er bjergrytter og har vist overordentligt lovende takter de sidste par år. Bl.a. med en 9. plads og en 5. plads i “Baby-Giroen”, som er Giro Di’ Italia for U23 ryttere, hvor han kun er slået af megatalenter som Juan Ayuso (UAE Emirates), Thomas Pidcock (Ineos) og Tobias Johannesen (Uno-X).
Derfor er det ikke forkert at tænke ind i banen om Asbjørn Hellemose kan blive endnu en dansker der kan køre med om sejrene i Grand Tours (Tour de France, Giro D’Italia og Vuelta Espana) i fremtiden, ligesom vi ser Jonas Vingegaard har gjort det over de seneste uger.

Løbsdirektør Simon Olsen, er rigtig glad for at få Asbjørn med til løbet i Hadsten.
“Asbjørn Hellemose er næppe et navn der klinger hos den brede danske befolkning, men det vil jeg også tænke Jonas Vingegaard heller ikke gjorde i 2018 da han deltog som ung gut for Coloquick eller da Søren Kragh Andersen vandt i 2015 foran bl.a. Chris Froome på Søndergade-bakken.
Et miks af vores mest kendte ryttere i Danmark som f.eks. Mørkøv, og så unge talenter der lige er på vippen til at slå helt igennem, har været noget Hadsten Gade Grand Prix også har ekseleret i tidligere, og jeg tror Asbjørn bliver en vi kommer til at være på fornavn med i fremtiden.
At han så oveni er fra Østjylland og har kørt i Hammel Cykle Klub som er vores samarbejdspartner på løbet, det er jo også en fremragende historie at vise de unge mennesker i Favrskov, at man altså kan nå stjernerne fra Favrskov også”, fortæller Simon.

Du kan møde Asbjørn Hellemose i fanzonen inden løbet der starter 19:30, hvor du også kan møde Michael Mørkøv.
Billetter til fanzonen kan du købe her.

Foto: Trek-Segafedo / Sam Needham